Hvorfor e-conomic ?
Jeg bruger e-conomic til bogføring for alle mine kunder. Dette gør jeg, fordi det er det system, der til dato har kunnet leve op til de fleste af mine krav til et brugervenligt bogføringssystem. E-conomic er så fleksibelt, at der kun er meget få ting, det ikke kan udføre tilfredsstillende.
Alle mine kunder har selv adgang til deres regnskaber via e-conomic. Dette er en kæmpe fordel, når man som jeg bogfører eksternt. Det er nemt og smidigt at dele arbejdsopgaverne ud således, at kunderne selv varetager visse af rutinerne, f.eks. faktureringen. Derved sparer kunden penge.
Kom godt igang
I tidens løb har jeg rådgivet og hjulpet mange små firmaer med at komme igang med e-conomic. Dette er sket som ad-hoc-hjælp, når de har stået overfor et problem, eller hjælp med egentlig undervisning, enten én gang eller løbende, efter behov.
Når man bruger e-conomic har man mulighed for at være flere online i et regnskab på samme tid. Dette gør, at det er meget nemt for mig at følge med i, hvad du laver, mens jeg har dig i telefonen. Derved kan jeg vejlede dig og rådgive dig, selvom du sidder i Jylland, og jeg på Sjælland.
Jeg er superbruger i de fleste moduler i e-conomic, undtagen projektstyring, som jeg endnu har tilgode at lære at kende.
Oprettelse og opsætning i e-conomic koster kr. 250,- plus moms pr. time. Det tager sædvanligvis 2-3 timer. Ønsker du herudover undervisning, kan vi finde en samlet pris. Ring eller skriv og lad os få en snak om dit behov.
Arkivering af gamle regnskaber
Da jeg er administrator, har jeg mulighed for at gemme gamle regnskaber i e-conomic. Dette kan være aktuelt, hvis du har haft egen virksomhed, med bogføring i e-conomic. Hvis du gerne vil gemme regnskabet, så du stadig kan få adgang via mig, kopi af fakturaer m.v., kan jeg opbevare det for dig for kr. 35,- plus moms om måneden.