Hvem er SusanneK?
SusanneK blev en realitet i 2007, og drives af Susanne Kristensen, født i 1966
Bogholderi og bogføring
Jeg har arbejdet som bogholder i en mindre håndværksvirksomhed igennem nogle år, og har en teoretisk uddannelse indenfor eksternt regnskab. Herudover har jeg arbejdet som Ejendomsadministrator, hvorunder hører omfattende bogføring og regnskabsopstillinger. Min erfaring strækker sig endvidere over fakturering, inddrivelse af debitorer, angivelse af moms, betaling af kreditorer, klargøring af regnskabsmateriale til revisor m.v.
Sekretær
Jeg har arbejdet i knapt 25 år som advokatsekretær. Som følge heraf har jeg en bred uddannelse indenfor alt administrativt, lige fra referatskrivning, renskrivning, dokumentskrivning, korrespondance, korrekturlæsning, arkivering til it-ansvarlig, undervisning indenfor Microsoft produkter og opsætning af intranet og websites m.m.
Jura
Som advokatsekretær har jeg arbejdet med stort set alle sagstyper. Imidlertid er mit speciale indenfor insolvensret (konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation, gældssanering), herunder rådgivning omkring ansøgning om gældssanering samt udarbejdelse af boregnskaber og udlodning.
Generelt
Det er min erfaring, at det ofte er de små iværksættere eller små håndværksvirksomheder, der kører surt i alt det administrative. Der er formularer der skal skrives, moms der skal angives, bilag der skal bogføres, papirer der skal læses og ekspederes, udestående tilgodehavender der skal inddrives osv osv. Som håndværker og nystartet ønsker man at udføre sit håndværk, ikke at drukne i administration.
Det er derfor mit største mål at nå ud til de små håndværkere og iværksættere, der kan se det fornuftige i at overlade administrationen i professionelle hænder.
Jeg ønsker at opnå et personligt og ærligt samarbejde med mine kunder. Jeg mener nemlig, at den personlige kontakt mellem dig og mig sikrer, at opgaverne bliver løst så de opfylder dine behov og ønsker bedst muligt. Du kan så koncentrere dig om dit håndværk og dit speciale.